Porno Selfie Tessie Santiago  nude (37 pics), YouTube, bra
Selfie Selfie Tessie Santiago nude (84 images), Twitter, butt
Sideboobs Selfie Tessie Santiago  nudes (11 photos), Instagram, cleavage
Boobs Selfie Tessie Santiago nudes (14 images), Instagram, see through
Erotica Selfie Tessie Santiago  nude (88 fotos), Twitter, swimsuit
Bikini Selfie Tessie Santiago nudes (72 pics), 2019, braless
Video Selfie Tessie Santiago  nudes (81 photo), iCloud, see through
Hacked Selfie Tessie Santiago naked (31 pictures), Twitter, in bikini
Selfie Selfie Tessie Santiago  nudes (29 photo), iCloud, braless
Sideboobs Selfie Tessie Santiago nudes (13 fotos), Instagram, cleavage
Young Selfie Tessie Santiago  naked (14 images), YouTube, underwear
Sexy Selfie Tessie Santiago naked (57 pics), 2019, cameltoe
nudes Selfie Tessie Santiago (11 photos) Leaked, iCloud, cleavage
nudes Selfie Tessie Santiago (78 photos) Pussy, Facebook, braless
nude Selfie Tessie Santiago (91 images) Fappening, Twitter, cleavage
naked Selfie Tessie Santiago (88 photos) Ass, Instagram, braless
Selfie Tessie Santiago nude (52 photos) Feet, Twitter, butt
Selfie Tessie Santiago nude (66 images) Leaked, 2016, swimsuit
Selfie Tessie Santiago nude (82 images) Boobs, YouTube, braless
Selfie Tessie Santiago nude (19 fotos) Sexy, 2019, in bikini
Selfie Tessie Santiago nudes (35 images) Video, Snapchat, butt

Selfie Tessie Santiago naked (83 photos) Sideboobs, braless

Min barndom i 50-erne

Tekst og fotos: Erik Pontoppidan

Udover nedenstеende har jeg skrevet fшlgende, ultrakorte essays om mit liv, som tilsammen dжkker perioden fra 1947 op til i dag:


Jeg har desuden skrevet nedenstеende essay om mit liv:

I bagklogskabens klare lys. Tanker om at blive gammel i september 2016


I november 2015 kшbte jeg den nye bog ”Min barndom i 50-erne” (Lindhardt og Ringhof, 2015) pе Bogforum i Bella Centeret. Bogen indeholder essays skrevet af 12 kendte danskere, som fortжller om deres barndom i 50-erne. Det er spжndende lжsning for йn, som selv har vжret barn i dette еrti! Og bogen inspirerede mig til at skrive mit eget essay. Det kommer her:

Jeg er fшdt i 1947 og har altsе vжret barn i 1950-erne. Nеr jeg ser tilbage pе dette еrti, sе er jeg dybt fascineret over, at der pе sе forholdsvis kort tid kan ske sе store жndringer i samfundet. Set i historisk perspektiv er 50-60 еr jo ingenting, men man kan undre sig over, at det er det samme land, man levede i dengang.

Om jeg lжnges tilbage? Bеde ja og nej. Ja, fordi man dengang var barn og havde hele livet for sig. Men som voksen? Nej, aldrig i livet! 50-erne var en tid fyldt med smеborgerlighed, bornerthed, autoritetstro, snobberi, klasseforskelle og rigtig meget жgte fattigdom. Bшrneopdragelse i moderne forstand eksisterede ikke, eller sagt pе en anden mеde: Det eneste mеl med vores opdragelse var, at vi som bшrn kunne leve op til de voksnes forventninger. Hжnderne op af lommerne, sig nu pжnt goddag! Bevares, nogle bшrn fra isжr mere bevidste og veluddannede familier har sikkert fеet en sund og tжnksom opdragelse, men det hшrte til undtagelserne. Men man behшver hverken at vжre sociolog eller professor for at forstе, at 1950-erne var det ideelle rekrutteringsgrundlag for oprшret fra 68-generationen!

Alligevel er jeg selv dybt fascineret af 50-erne som tidsepoke pе baggrund af vores egen tid, fшrst og fremmest fordi jeg er fшdt i 1947 og derfor selv har oplevet dem. Jeg kan stadig blive berшrt af at se en gammel Morten Korch-film, fordi den skubber til noget inden i mig. Som barn boede jeg i lange perioder pе Vestmшn, og nеr jeg tжnker tilbage pе min barndom, sе lignede livet pе bondegеrdene til forveksling det, man ser pе filmene: Hestetrukne hшstmaskiner, duften af nyhшstet korn, roehшsten i efterеrsferien, malkning af kшerne, gennemsigtige mжlkeflasker af glas, gamle Ford-biler og meget andet. Jeg har set det hele selv. Og nеr skuespillerne i de gamle film ofte taler, som kun dronning Margrethe eller prins Joachim gшr det i dag, sе finder jeg det ikke unaturligt. For sеdan talte man faktisk dengang i middelklassen. Det talte sprog - for slet ikke at tale om det skrevne - var konventionelt i en grad, som er svжrt at forestille sig i dag. Lжs f.eks. nogle artikler i Dansk Husmoderleksikon fra 1948. Her er sprogtonen og stilen mindst lige sе interessant som indholdet. Men bortset fra det, sе tror jeg, at alle mennesker har en bevidsthed om deres eget barndomsland, som bundfжlder sig og fшlger dem gennem hele livet som en fast referenceramme i deres liv.

Pе Frederiksberg

Jeg er enebarn og har derfor nok fеet mere opmжrksomhed end gennemsnittet. Jeg boede med mine forжldre i en lejlighed pе N.J Fjords Alle 2 pе Frederiksberg nжr Landbohшjskolen. Min far og mor var enormt forskellige af sind. Far var overtoldassistent med en beskeden indtжgt, men jeg tror, at han kedede sig gudsjammerligt pе jobbet, og det var hans fritidsinteresser, som var det egentlige indhold i hans liv. Han var en meget dygtig pianist og spillede hver dag pе vores Hornung & Mшller-klaver i lejligheden, sе det kunne hшres i store dele af gaden. Hans favoritmusik var Chopins etuder og ballader, som jeg den dag i dag kan afspille nжsten fejlfrit. Dog ikke pе klaveret, men pе mit indre hukommelseskort. Og sе lжste han til translatшr i fransk. Han dшde af lungekrжft allerede som 40-еrig i 1960, da jeg var 12 еr gammel, og det har helt sikkert sat sig mange dybe spor hos mig, som jeg endnu ikke er helt bevidst om. Men som far var han ikke sжrlig synlig og bestemmende over for mig.

Шverste billede:
Min far (Thomas Hove Pontoppidan) var en meget dygtig pianist. Til hans favoritter hшrte Chopins etuder og ballader, men han kunne ogsе spille efter gehшr. Som her sammen med min farbror (Erik Rosen Pontoppidan), der synger, akkompagneret af min far i min farmors store lejlighed i Brandes Alle 8, 1. sal til hшjre. Det er mig, der sidder pе skшdet af min farmor. Billedet er fra ca. 1950.

Nederste billede:
Min far spillede hver dag pе vores Hornung & Mшller-klaver i vores lejlighed i N. J. Fjords Alle 2 pе Frederiksberg, sе det kunne hшres i store dele af gaden.

Min mor var strengt opdraget i en borgerlig familie, som var meget autoritetstro, og det kom til at prжge mig pе godt og ondt. Det var vigtigere for hende, hvilket indtryk jeg gjorde pе andre mennesker, end hvordan jeg blev opdraget, og jeg blev konstant irettesat nжsten ligegyldig hvad jeg foretog mig. Men pе sine жldre dage forandrede hun sig meget, og som voksen endte hun med at blive en central person i mit liv.

     


Ovenfor, til venstre: Nekrolog for min far (Thomas Hove Pontoppidan), som dшde af lungekrжft allerede som 40-еrig i 1960, da jeg var 12 еr gammel. Nekrologen blev bragt i Dansk Toldtidende еrgang 1960, nr. 8-9.
Ovenfor, til hшjre: Min mor (Oda Pontoppidan) i sin lejlighed pе N.J. Fjords Alle 2. Billedet er fra december 1964.

Hver mеned holdt min farmor et "еbent hus" i sin store lejlighed pе Brandes Alle 8, 1. sal th. pе Frederiksberg, hvor intet manglede. Gжsterne kunne indtage en overdеdig middag med kvalitetsmad og kvalitetsvine skжnket i krystalglas.

Billedet et taget i midten af 1950-erne. Personerne er:

Bagerste rжkke fra venstre: Min mor, Oda Pontoppidan, min farbror, Erik Rosen Pontoppidan, min farmors bror onkel Roberts kone tante Dagny (Dagny Hove), tante Stine, min far, Thomas Hove Pontoppidan, min farbrors kone tante Lise, tante Dagnys adoptivbarn Mathilde Hove ("Muddi").
Forreste rжkke fra venstre: Onkel Viggos sшster tante Arendse (Arendse Rondahl), mig (Erik Pontoppidan), min farmors anden mand onkel Viggo (Viggo Rondahl), min farmor (Ella Rondahl), min farbrors eneste barn Marianne Pontoppidan, min farmors bror onkel Robert (Robert Hove).
Min farmors bror onkel Robert (Robert Hove) var i mange еr prжsident for Sш- og Handelsretten og var dengang det helt store forbillede i familiehierakiet.

Min farmor boede i nabogaden kun fem minutters gang fra mit hjem sammen med sin anden mand Viggo Rondahl, og jeg benyttede enhver lejlighed til at besшge dem i deres store lejlighed pе Brandes Allй 8. Der fik jeg nemlig lov til alt det, jeg ikke mеtte derhjemme. Mшblerne kunne bruges som byggeklodser, og onkel Viggo var villig til at lege med pе nжsten hvad som helst. Onkel Viggo kom fra en velhavende kшbmandsfamilie i Kшge og arbejdede som toldkasserer, og i kraft af sin formue gjorde han det muligt for min farmor at leve et ekstravagant liv med stor gavmildhed. En gang om mеneden holdt hun ”Еbent hus”, hvor alle i familien kunne komme og spise en overdеdig middag, med kvalitetsvine skжnket i krystalglas. Og hver sommer i en periode i 1950-erne lejede hun det store fiskerhus pе Hovedgaden 100 i Tisvildeleje, med direkte adgang til Kattegat. Fra baghaven fшrte en lille trжtrappe direkte ned til stranden, og det fшrste jeg hшrte, nеr jeg vеgnede om morgenen og kiggede op i trжloftet, var bшlgernes brusen. Mine ferier der hшrer til de lykkeligste perioder i min barndom.

Jeg holdt utrolig meget af min farmor (Ella Rondahl, fшdt Hove), og da hun dшde i 1969 fшlte jeg, at min barndom var definitivt slut. Farmor prшvede ikke at lave mig om, men accepterede mig som den, jeg var, og jeg slappede altid af i hendes selskab. Hun var en sжrdeles aktiv kvinde lige indtil hendes sygdom og dшd, og i hele hendes liv nшd jeg at komme i hendes store lejlighed pе Brandes Alle 8. Til mine stjernestunder i min gymnasietid hшrte den obligatoriske eftermiddagste med hjemmebagte boller, nеr jeg fik fri fra skolen. Billedet er fra 1964.

Som syvеrig var min store drшm at blive lokomotivfшrer. Tog og sporvogne var min store interesse. Dengang havde jeg en legeonkel i min farmors anden mand, som var barnlшs og derfor kastede sin kжrlighed pе mig. Onkel Viggo var tidligere kaptajn i forsvaret og stokkonservativ, men det mжrkede jeg overhovedet ikke noget til dengang. Sammen med ham kшrte jeg rundt i byen i timevis med de kшbenhavnske sporveje og S-tog. Og nеr vi skulle besшge onkel Еge og tante Johanne i Klampenborg, var turen derud med S-toget fra Frederiksberg den helt store oplevelse. De gamle S-tog fra 1930-erne havde den fantastiske finesse, at man kunne sidde i den forreste vogn og have den samme udsigt som togfшreren. Men ikke nok med det. Onkel Еge var ingeniшr ved DSB og boede derfor i en lejlighed pе fшrste sal i stationsbygningen i Klampenborg. Der kunne jeg sidde ved vinduet det meste af eftermiddagen og betragte de mange tog, som passerede stationen. Togene til og fra Helsingшr var de mest interessante, for de var de lжngste, og de store damplokomotiver var langt mere eksotiske end S-togene. I hele mit voksne liv har jeg vжret bidt af at rejse, sе man kan sige, at symptomerne pе dette allerede viste sig i midten af 1950-erne. Sammen med min legekammerat Niels Gosvald tegnede vi kilometerlange togskinner med kridt hjemme i vores gader pе Frederiksberg, og trafikken pе sporene foregik med hjemmelavede legevogne bygget af sжbekasser eller lignende.

Som 7-еrig drшmte jeg om at blive lokomotivfшrer. Det blev dog ved tanken, men drшmmen blev udlevet pе andre mеder. Som f.eks. her ved mit elektriske Mдrklin-tog i vores lejlighed pе N.J. Fjords Alle 2 pе Frederiksberg. Eller nede pе gaden, hvor jeg sammen med min legekammerat Niels Gosvald tegnede kilometervis af togskinner pе fortovet. Billedet er fra starten af 1960-erne

Fuglevangsvejens Skole

Fra fшrste til syvende klasse og fra fшrste til anden real gik jeg pе Fuglevangsvejens Skole pе Frederiksberg (nu Skolen pе Bьlowsvej), som var en af Kшbenhavns mange store kommuneskoler. Det var alt i alt en god tid. Det siges jo, at barndommens erindringer er noget, som sжtter dybe spor i ens bevidsthed, og det kan jeg kun bekrжfte. I hvert fald sidder mine klassekammerater, lжrere og oplevelserne fra de fшrste 9 skoleеr stadig helt tydeligt pе nethinden.

Lжrerne pе Fuglevangsvej

Tredje klasse pе Fuglevangsvejens Skole (nu Skolen pе Bьlowsvej), 1957. Klasselжreren pе billedet hedder Karsten Krag Rasmussen. Foto: Nшrs Foto.

KLIK PЕ BILLEDET FOR FULD OPLШSNING!

Rжkken lжngst til venstre, fra katederet og bagud:     

Anne Marie, ?,
Jens Holsting, ?,
Leo Marcussen, Bruno,
Toke Lund Christiansen, Niels Zokang,
Otto
   


Rжkken i midten, fra katederet og bagud:     

? , Ulla Jдltring,
Sten Hegner, Ove Lous,
Jшrgen, Erik,
Susanne, Jette Gьldner Larsen (nu Gьldner Knudsen),
Kate Eltang, Ulla Jung,
Niels Erik, Karen
 


Rжkken til hшjre, fra katederet og bagud:     

Lene Jansson, Judith,
Aina, Edith,
Lise, Kirsten Mouritzen,
Flemming Faber Olsen, Erik Pontoppidan,
Ulla Larsen,
Jane, ?
   

Klik HER for at lжse om overlжrer Holger Caspersen, som var en kendt og berygtet lжrer pе Fuglevangsvejens Skole pе Frederiksberg i 1950-erne og starten af 1960-erne.

Vores klasselжrer fra fшrste til syvende klasse hed Karsten Krag Rasmussen. Det var hans fшrste klasse som lжrer, og jeg synes han klarede opgaven fint. Eleverne i klassen var som altid meget forskellige, og jeg tжnker tit pе, hvordan det er gеet mange af dem senere i livet. Takket vжre min hjemmeside og min Facebook-profil har jeg fеet kontakt til flere af dem i mit voksne liv, og det har vжret bеde spжndende og interessant.

Ogsе lжrerne stеr stжrkt i min erindring. I den alder kan ens lжrere ikke undgе at blive en slags rollemodeller for йn pе godt og ondt. Og her var der ved Gud ogsе stor spredning i personligheder og mennesketyper! Hr. Krag var i den henseende ret normal, men skolen rummede en bred buket af bohemer, enspжndere, diktatorer og ligeyldigheder. Jeg nжvner i flжng tegne- og engelsklжreren hr. Rich, som var en boheme med en helt speciel stil. Jeg havde ham i tegning og senere i engelsk, hvor jeg fik skudsmеlet ”Flink, dygtig og interesseret”. Man kan sige meget om ham, men kedelig var han i hvert fald ikke. Rygtet vil vide, at han var frihedskжmper under Anden Verdenskrig.

I den modsatte grшft befandt sig hr. Thorup Madsen, som jeg havde i naturhistorie. Han var en meget vidende person, men jeg kedede mig gudsjammerligt i hans timer og hшrte ikke efter. Det sidste mеtte jeg hшre for engang da der blev uddelt karakterbшger. Han rev mig i шret og sagde blandt andet: ”Du har sеdan et godt hoved. Hvorfor skruer du det ikke af!”

Hr. Hшy havde til gengжld pжdagogiske evner og en god, humoristisk sans. Jeg havde ham i historie, som jeg syntes han gjorde meget levende og interessant. En gang imellem spillede han en symfoni ved at slе pе de ophжngte lamper i klasselokalet med sin pegepind – til stor morskab for klassen.

Frшken Lautrup virkede som et ensomt menneske, der mе have haft det hеrdt i skolen. Jeg tror, hun tit blev mobbet af eleverne, og hun havde svжrt ved at fе styr pе klassen. Jeg havde hende i regning og senere i tysk.

Frшken Jшrgensen, som underviste i tegning, var nok den lжrer, som havde den laveste status i skolen. Der var ingen, der tog hende alvorligt eller regnede hende for noget. I timerne rеbte hun hшjt, skжldte ud og smжkkede med dшrene, nеr hun blev vred, og det skete tit.

Af andre lжrere, som jeg fшrst fik i 1960-erne, da jeg gik i fшrste og anden real, kan jeg nжvne Sigurd Petersen, Holger Caspersen og fru Lyngborg. Sigurd Petersen havde jeg i dansk, og han var lidt af en type. En dygtig og seriшs lжrer, som ankom til skolen hver morgen i sin Citroлn Traction Avant fra 1930-erne (kendt fra flere klassiske gangsterfilm!). Han og jeg var rigtig gode venner, blandt andet, fordi dansk og dansk stil var et af mine favoritfag. Nеr han kom ind i klassen med de rettede stile, simulerede han ofte, at tasken med stilene var umanerlig tung af alle de rettelser han havde skrevet i dem. Men han kunne ogsе blive meget vred, hvis en af eleverne blev vanskelig eller ikke opfшrte sig som de skulle. Og sе tror jeg, han havde lidt af en skuespiller i maven. Jeg kan huske, at han flere gange lжste op af nogle klassiske skuespil (blandt andet fra Holbergs ”Jeppe pе bjerget”) og i den grad levede sig ind i rollen – til stor morskab for klassen.

Holger Caspersen var nok den mest frygtede af alle lжrerne. Han var ansat ved skolen i 40 еr og mе derfor have vжret kendt af tusinder af elever. Jeg havde ham som klasselжrer i fшrste og anden real og har lavet en speciel website alene til ham, som kan lжses pе www.ponty.dk/holgcasp.htm.

Fru Lyngborg havde jeg i latin i fшrste og anden real, hvor vores bekendtskab sluttede med den lille latinprшve, baseret pе klassikeren ”Mikkelsens latinbog”. Meget terperi med mange bшjninger og mжrkvжrdige sжtninger (hvem husker f.eks. ikke historien om landmanden og hugormene, som var halvdшde af kшlige vindpust?!). Fru Lyngborg var en sшd og fшlsom lжrer, og rygtet vil vide, at hun var kжreste med kunstneren Asger Jorn.

Frikvarter pе Fuglevangsvejens skole (nu Skolen pе Bьlowsvej) i 1950-erne. Jeg stеr selv yderst til venstre. I midten min legekammerat Niels Gosvald fra N. J. Fjords Alle.

Nжsten alle lжrerne uddelte lussinger i vekslende omfang. Den vжrste af dem alle i den forbindelse var Holger Caspersen, som var hadet af frygtet af mange og elsket af en minoritet. Men ellers var fysisk vold i hшj grad en del af pжdagogikken i 50-erne og starten af 60-erne. I det hele taget var livsstilen hos lжrerne dengang meget forskellig fra i dag. Hvis man f.eks. engang imellem vovede sig ind pе lжrervжrelset, blev man mшdt af en massiv hшrm af tobaksrшg.

Lige over for skolen lе der en fabrik, som fremstillede sutter til spжdbшrn. Og her шjnede jeg en mulighed for at lave en lille forretning! Et af spildprodukterne fra fabrikken var nogle smе gummiringe, som stammede fra beskжring af sutterne. Jeg opdagede, at disse ringe kunne bruges til fremstilling af massive gummibolde, som havde helt fжnomenale hoppeegenskaber! De blev meget populжre blandt mine legekammerater, og jeg solgte dem i en periode indtil fabrikken ikke gad at have mig rendende lжngere.

Fagene i skolen

Generelt var jeg en dygtig elev i kommuneskolen i de boglige fag. Isжr dansk og fremmedsprog hшrte til mine favoritter. Men jeg havde allerede dengang svжrt ved at koncentrere mig og tжnke struktureret. Det kom blandt andet til udtryk i faget historie, hvor jeg klarede mig dеrligt pе grund af min manglende evne til at strukturere dagens lektie og genfortжlle den pе en forstеelig mеde. Det med manglende koncentration og overblik har jeg efterhеnden lжrt at leve med. Nеr man bliver жldre, bliver de fleste fortrolige med deres stжrke og svage sider og opdager, at der altid er noget, man er god til.

Vi lever jo i en diagnosernes tid. For nylig (i efterеret 2015) fik jeg ved et tilfжlde - til min store overraskelse - konstateret, at jeg har typiske symptomer pе ADHD! Heldigvis i mildere grad, for jeg har klaret mig rimelig godt i mit liv bеde jobmжssigt og socialt. Men rigtig mange af symptomerne pе ADHD passer uhyggelig prжcist pе mig. Og set i bakspejlet har det vжret lidt af en шjeеbner. Der er rigtig mange ting, som er faldet pе plads, nеr jeg ser tilbage pе mit liv, efter at jeg har fеet det at vide.

Nеr man lжser eller hшrer om ADHD i dag er det fшrst og fremmest i forbindelse med bшrn og unge, men der findes ogsе masser af voksne, som lever med det i stшrre eller mindre grad. Der er flere grunde til, at man ikke hшrer sе meget om ADHD hos voksne. Dels fordi de fleste voksne har lжrt at leve med sygdommen og tilpasse sig bеde socialt og fagligt, fordi de har lжrt at kende og udnytte deres stжrke og svage sider. Men sikkert ogsе fordi forжldre i dag er utrolig optagede af deres bшrns trivsel og er langt mere behandlingskrжvende end fшr. Sygdommen har altid eksisteret, men i vor tid, hvor der er gеet inflation i diagnoser, er den blevet meget synlig.

Gymnastik og sport

Gymnastik og sport var mine hadefag i bеde kommuneskolen og i gymnasiet. I ekstrem grad! Jeg var elendig til gymnastik – for slet ikke at tale om den sport, vi dyrkede i gymnastiktimerne. Nеr der f.eks. skulle vжlges hеndboldhold, blev jeg altid valgt til sidst, og ikke nok med det. Holdvжlgerne skжndtes om, hvem der IKKE skulle have mig med pе holdet!

Og den еrlige idrжtsdag for skolerne var et mareridt. Alle var tvunget til at deltage i den stort anlagte event med faner og geledder, og jeg hadede det som pesten. Jeg husker isжr en episode fra en af еbningsceremonierne, hvor vi alle stod opmarcheret i lange lige rжkker med faner. Fra hшjtalerne gjaldede kommandoer ud til bшrnene. Da de lange rжkker pе et tidspunkt blev kommanderet til at dreje 90 grader til venstre, drejede jeg, distrжt, som jeg var, 90 grader til hшjre. Med det resultat, at jeg pludselig kiggede ind i шjnene pе hundredevis af ukendte skoleelever. Sеdan noget glemmer man aldrig!

I dag er jeg stadig en 100 procent ignorant, nеr det gжlder sport. Jeg kender mange meget sympatiske mennesker, som er vilde med f.eks. fodbold og cykellшb, sе jeg mе simpelt hen mangle et konkurrence-gen. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om fysiske udfordringer. Slet ikke! Jeg elsker at cykle og vandre og har deltaget i et utal af ret krжvende trekkingture og bjergbestigninger i det meste af mit liv, men selve konkurrencemomentet er for mig en by i Rusland.

De gamle forretninger i kvarteret

Som alle andre steder pе Frederiksberg eksisterede der i 1950-erne et utal af smеforretninger i vores kvarter, som nu er nedlagte. Og nogle af deres indehavere var typer, man ikke glemmer. Pе hjшrnet af Fjords Alle og Rolighedsvej lе der f.eks. en stor mшbelforretning. Eller jeg vil nu snarere kalde det en marskandiserforretning, for den indeholdt alt muligt skrammel i kategorien brugte og slidte mшbler. Indehaveren var en trivelig жldre mand, som om sommeren kunne sidde i timevis uden for forretningen og ryge cigarer. Jeg tror ikke han solgte ret meget af sit tvivlsomme varelager, men en type, det var han i hvert fald. En af dem, der bliver siddende pе nethinden. Lige over for mшbelhandlerens butik lе grшnthandler Ulriksens lille butik pе Fjords Alle. Ogsе en type, som var umulig at forveksle med andre. Fru Ulriksen lignede en жldre kvinde fra et eventyr, og hendes butik lignede noget, som kunne have vжret udstillet pе Arbejdermuseet. Der var en rigtig, gammeldags kaffekvжrn med store hjul, og lugten i butikken glemte man aldrig, hvis man havde vжret der. Den var en blanding af kaffe, grшntsager, frugter, vaskepulver og diverse kolonialvarer. Fru Ulriksen var ikke altid helt appelsinfri, og sе vidt jeg husker drev hun en lille vognmandsforretning i bagbutikken.

Min mor, morfar og mormor ved mit barndomshjem pе N. J. Fjords alle 2 ved Landbohшjskolen. Billedet er formentlig fra midten af 1950-erne.
I baggrunden, pе hjшrnet ved Rolighedsvej, holder en linje 2 ved stoppestedet. Bemжrk ogsе den store mшbel- og tжppeforretning pе hjшrnet, som er omtalt i teksten.

Sе var der langt mere ordnede forhold i frшken Rasmussens ismejeri ca 50 meter lжngere nede pе Fjords Alle. Hun havde ogsе sine faste kunder fra gaden, som hun kendte alle sammen. Det var fшr kшleskabenes tid, sе et par gange om ugen kom der en mand med en stor isblok pе nakken, sе mejerivarerne kunne holde sig friske. Og hver morgen fik hun leveret friske forsyninger af mжlk, flшde, smшr, med mere i en hestetrukket vogn fra sin leverandшr. Jeg boede lige over for hendes mejeri i N.J. Fjords Alle 2 og husker tydeligt lyden af hestesko pе asfalten og klirren af mжlkeflasker hver morgen. I dag er alle tre butikker forsvundet, og der er ingen spor tilbage af dem. Lokalerne i mшbelforretningen genopstod senere som ”Husar Pub”, der eksisterede i mange еr som en vaskeжgte kшbenhavnsk bodega, indtil den for nylig fik nye ejere og genopstod som ”Gensyn Bar” med et helt andet og mere moderne koncept. Og fru Ulriksens og frшken Rasmussens butiksvinduer er muret til, sе alle synlige spor udefra er vжk.

Og sе var der Nielsens lille renseri pе Rolighedsvej, tжt ved kшbmand Felskovs kшbmandsbutik pе hjшrnet af Dr. Abildgaards Alle. Udover at vжre renseri var det - i hvert fald for mine forжldre - en slags uofficielt informationssted for sladder om, hvad der foregik i privatsfжren rundt omkring i kvarteret. De havde datteren Jane, som jeg kom til at gе i klasse med i 7 еr pе Fuglevangsvejens Skole, og som jeg stadig kommunikerer med via Facebook. Jane var i шvrigt den allerfшrste pige, jeg kyssede (pе kinden) i fшrste eller anden klasse, oven i kшbet i fuld offentlighed i skolegеrden. Hvilket vakte enorm opstandelse, isжr blandt drengene. Dengang var jeg ikke sжrlig genert. Det kom fшrst senere!

Roxy og Metropol

Den store oplevelse for kvarterets bшrn og unge i 50-erne, isжr i weekenderne, var dobbeltprogrammerne i Roxy- biografen pе Godthеbsvej. Det flotte Roxy-skilt i lysende neon eksisterer endnu, men er i dag blevet degraderet til at vжre reklame for et Netto-supermarked samme sted. Men dengang kunne man for nogle fе kroner fе adgang til hele to spillefilm i fuld lжngde. Absolut ikke smalle film men typisk tidens cowboy- og actionfilm som "Zorro's sorte pisk", klassikere med John Wayne, med flere. Og de blev de rene tillшbsstykker. Med voldsom larm i biografen fшr forestillingen og rеb og piften i salen nеr der var to, der kyssede hinanden. "Ismand!" er ikke et af de nyere ord med bibetydninger i de danske slangordbшger!

Fra krydset mellem Godthеbsvej og Falkoner Alle pе Frederiksberg, 1967. For mig ren nostalgi. Det var mit barndomskvarter i 50-erne og 60-erne, og efter den tid har jeg boet i omrеdet i flere perioder. Jeg synes, at billedet er meget stemningsfuldt og indeholder utrolig mange detaljer fra kulturen i 1960-erne.
Roxy-skiltet i baggrunden er de sidste rester af Roxy-biografen, som jeg besшgte flittigt i min barndom. Biografen lukkede i 1977, og i dag ligger der et Netto-supermarked pе stedet.
Foto: Per Bech Petersen.

Roxy-biografen pе Godthеbsvej, Frederiksberg, maj 1965.
Det helt store tillшbsstykke i 1950-erne og 60-erne i Roxy-biografen var dobbeltprogrammerne pе sшndag eftermiddage, hvor man for nogle fе kroner kunne se hele to af tidens populжre spillefilm. Med voldsom larm i biografen fшr forestillingen og rеb og piften i salen nеr der var to, der kyssede hinanden. "Ismand!" er ikke et af de nyere ord med bibetydninger i de danske slangordbшger!
Billedet er hentet fra kb.dk.

Et andet biograf-tillшbsstylkke var det еrlige juleshow med Walt Disneyfilm i Metropol-biografen pе Strшget, som i dag er omdannet til en tшjforretning. Det var fшr fjernsynet blev udbredt for alvor, sе bшrn og voksne stod i kш for at fе billetter til de mange tegnefilm fra Disneys guldalder. Film med Anders And var topscoreren i popularitet og vakte altid bifald, mens film med Pluto lе meget lжngere nede pе scorelisten. Egentlig ret pudsigt, fordi Disney selv ikke brшd sig om Anders And, efter sigende, fordi han altid var uopdragen og gjorde de forkerte ting. Mickey Mouse - spejderdrengen, der altid gjorde det rigtige - var til gengжld hans favorit!

Onkel Robert og tante Dagny

Min farmors bror onkel Robert (Robert Hove) og hans kone tante Dagny (Dagny Hove) var et af min barndoms еndehuller i 50-erne. De havde et stort, dejligt sommerhus i pе Slugtvej i Tisvildeleje og var altid meget gжstfrie. Jeg tilbragte mange sommerdage hos dem, som jeg nшd i fulde drag, fшrst og fremmest fordi de accepterede mig som den, jeg var, og ikke gjorde nogen som helst forsшg pе at opdrage mig. Onkel Robert var i mange еr prжsident for Sш- og Handelsretten med hovedsжde i Kшbenhavn, sе penge var ikke noget problem for dem. Om sommeren kшrte onkel Robert pе arbejde i sin store Opel Kaptajn om morgenen, sе det var tante Dagny, der som hjemmegеende hyggede om mig og sine andre gжster. Der var en forfriskende atmosfжre af afslappethed i huset. Ingen krav om gode manerer, pжnt tшj og andre borgerlige forventninger - lige prжcis det, jeg havde brug for som barn. Vi spillede badminton i haven, snakkede og slappede af, og jeg cyklede lange ture i Tisvilde Hegn helt alene i hшjsommeren. Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage er et vidunderligt, magisk omrеde, som jeg stadig holder utrolig meget af. Man finder her en strжkning pе cirka 6 kilometer med perfekt badestrand, som er helt uden bebyggelse, og hvor den fredede nеleskov gеr helt ud til kysten. Mange еr senere, i starten af nullerne, kшbte jeg et sommerhus i Melby ved Liseleje pе den anden side af hegnet, og der befinder jeg mig sе godt i dag, at jeg bor der en stor del af tiden еret rundt, ogsе i den mшrke vinter.

Tante Dagny og onkel Robert havde ingen biologiske bшrn, men de havde adopteret en dansk pige, som var en del еr жldre end mig. Mathilde eller "Muddi",som vi kaldte hende, var en sшd og frisk pige, som i hшj grad prжgede atmosfжren i huset, nеr hun var der. Og pе den anden side af Slugtvej boede en familie med en lille, rшdhеret pige, som af og til lшb forbi huset og en gang blev forulempet af en af tante Dagnys puddelhunde. Det var Sanne Salomonsen! Da min far dшde i sommeren 1960 var jeg kun 12 еr gammel, sе derfor syntes familien ikke, at jeg burde deltage i hans begravelse og alle de ritualer, der fulgte med. Derfor blev jeg den sommer sendt til Tisvildeleje, hvor jeg boede hos Dagny og Robert i flere uger indtil jeg skulle starte i skolen til august. Det husker jeg som en dejlig tid med stor omsorg og empati. Sе meget, at jeg var grжdefжrdig, da jeg steg op i skinnebussen til Kшbenhavn.

Mшn var mit barndomsland

Jeg havde stor glжde af alle mine bedsteforжldre, da jeg var barn. Min mormor og morfar boede pе Vestmшn, og der tilbragte jeg lange perioder med stor kжrlighed og omsorg. I modsжtning til Tisvildeleje var Mшn i 1950-erne det жgte, ”uspolerede” Danmark med hestetrukne hшstmaskiner, duften af nyhшstet korn, roehшst i efterеrsferien, malkning af kшer og autentiske landmжnd, som til forveksling lignede dem fra de gamle Morten Korch-film. Morfar var toldvagtmester ved Hеrbшlle Havn, et idyllisk fiskerleje ved Grшnsund pе Vestmшn. Hans arbejde bestod i at opkrжve havnepenge af de besшgende skibe, og han havde ogsе ansvaret for, at de tre fyr ved det smalle farvand mellem Falster og Mшn fungerede tilfredsstillende. Han var meget stolt af sit job. Bеde han og mormor kom fra en arbejderfamilie i Horsens, og for dem var en tjenestemandsstilling i Toldvжsenet toppen af en karriere. Morfar havde altid sin flotte, hvide kasket pе, nеr han var pе arbejde, og han fшlte sig som en lille konge blandt fiskerne og landmжndene pе egnen.

     


Min mormor og morfar, som boede pе Vestmшn, hvor jeg opholdt mig i flere mеneder af gangen og fik al den kжrlighed og omsorg, jeg kunne шnske.

Selv stortrivedes jeg pе Mшn, hvor jeg ofte boede flere mеneder ad gangen. Шstersшen, Grшnsund og det smukke, mшnske landskab omkring Fanefjord var for mig et uudforsket land, som kun ventede pе at blive opdaget. Jeg strшg rundt alene pе de smе veje pе min mormors damecykel og fandt mange favoritsteder, som jeg besшgte igen og igen. Et af dem var den dejlige sandstrand tжt ved Stenminerne, hvor Grшnsund munder ud i den store Шstersш. Det var magisk pludselig at stе ved et еbent hav uden landkending i horisonten. Og et par kilometer ude langs stranden forsvandt kystlinien bag en pynt. Jeg var vanvittig nysgerrig efter at se, hvad der gemte sig bag pynten, men det fik jeg – sе vidt jeg husker – fшrst at se, da jeg blev voksen. Senere, da jeg fik bil, har jeg rundet pynten mange gange pе en af mine favorit-vandreture fra Hеrbшlle Havn til Fanefjord Skov. Det er en flot naturoplevelse langs en шde strandbred og med vekslende udsigter. Sydfalster og Mшn er kendetegnet ved at have store strandomrеder ud til Шstersшen, hvor bшgeskoven vokser helt ud til strandkanten, og det er for mig indbegrebet af dansk natur. En vandretur i skovkanten en sommerdag langs en strand med bшgeskov hшrer efter min mening til de mest sevжrdige naturoplevelser, man kan fе herhjemme.

Dette billede er fra Fanefjord Skov, med udsigt over Hjelm Bugt ved Шstersшen. Stedet hedder Luselejet og er meget smukt og stemningsfuldt om sommeren. Sydfalster og Mшn er kendetegnet ved at have store strandomrеder ud til Шstersшen, hvor bшgeskoven vokser helt ud til strandkanten, og det er for mig indbegrebet af dansk natur. En vandretur i skovkanten en sommerdag langs en strand med bшgeskov hшrer efter min mening til de mest sevжrdige naturoplevelser, man kan fе herhjemme.


"De fleste mennesker bжrer inde i sig et billede af barndommens kyst, og mens alle livets andre indtryk langsomt fortoner sig og slettes ud, bliver dette billede stжrkere og stжrkere. Marehalmen, som stod stille i varmen; bшlgerne, der bar lyset ind mod kysten og lod det blive liggende pе den hvide forstrand. Sеdan var det engang, og nu sшger man det alle steder igen, nogle rejser helt til verdens ende for at finde det land igen, men ingen kyststrжkninger kan bringes til at passe, og de, der kommer allerlжngst vжk, helt derud, hvor man for alvor begynder at huske det glemte, dem ser man nжsten altid vende tilbage, plaget af deres Odysseus-lжngsel indtil det шjeblik, de kan lukke deres livshorisonts storcirkel i netop den egn, hvor de brшd op. Alle mжnd, der bliver meget gamle, fabler om at gе hjem."

Citat fra Thorkild Hansens bog ”Det lykkelige Arabien”. Gyldendal, 1962.

                           

Pе Mшn lжrte jeg at ro. Jeg fik lov til at lеne en trжjolle af en af fiskerne, som jeg sejlede rundt i alene i Grшnsund om sommeren. Billedet er fra Hеrbшlle Havn i 1950-erne.


Pе Mшn lжrte jeg at ro. Jeg fik lov til at lеne en trжjolle af en af fiskerne, som jeg sejlede rundt i alene i Grшnsund om sommeren. Det var fedt at opleve de mшnske landskaber fra sшsiden, hvor de tog sig helt anderledes ud. Og fristende at ro over til Falster, som kun var et par kilometer vжk, men det fik jeg kun lov til, hvis morfar var med. Grшnsund er et farvand med meget stжrk strшm, som let kunne fшre йn langt ud i Шstersшen, hvis man tabte en еre.

Ё


Til venstre: Sommermorgen-idyl med mormor og morfar ved toldvagtmesterboligen i Hеrbшlle pе Vestmшn.
Til hшjre: Fra Mortensens gеrd nжr Hеrbшlle pе Vestmшn.

Min mormor havde en utrolig fantasi. Hun kunne fortжlle historier i timevis, som hun bare rystede ud af жrmet til lejligheden, som regel ved sengetid. Set i bakspejlet kan jeg i dag undre mig over, at hendes historier i den grad kunne fжngsle mig, men det bekrжfter jo bare, hvor forskellig bшrns oplevelse af verden er i forhold til de fornuftige voksne. Mormor var ogsе en meget flittig husmor, som levede 100% op til 50-ernes syn pе kшnsrollerne. Det var hende, som stod for alt arbejdet i hjemmet og diskede op med alverdens lжkre retter, nеr familien kom pе besшg, og hun syede selv tшj og duge pе sin pedaldrevne Singer symaskine. I starten af 50-erne var det et gammeldags komfur, der blev brugt i kшkkenet - en konstruktion med jernringe, der passede ind i hinanden og dжkkede mere eller mindre over den еbne ild nedenunder. Lyden af disse ringe, som blev taget af og lagt pе for at styre varmen, var noget af det fшrste jeg hшrte, nеr jeg vеgnede om morgenen.

Og sе henkogte mormor jordbжr til den store guldmedalje. En gang op еret kшrte vi hen til en gеrd i nжrheden og fyldte hele bilens bagagerum med friske jordbжr, som blev kogt i mange timer i en kжmpestor gryde. Gryden var fyldt med smе glas, der var hermetisk lukkede med gummiringe. Og nеr processen var slut, blev glassene sat ned i viktualierummet i kжlderen, hvor indholdet kunne nydes i form af jordbжrgrшd i mange mеneder. I forhold til mormor havde morfar et meget lukrativt job!

Dette billede er fra en familiefest i landsbyen Damme pе Vestmшn i december 1964. Det er ikke min familie, som er med pе billedet, men for det meste lokale beboere fra de omkringliggende gеrde. Manden med brillerne og hшreapparatet er brugsuddeler Valdemar Henriksen ved Hеrbшlle Brugs.

Jeg synes, at billedet er meget stemningsfuldt og fortжller en masse om et landmiljш, som nu er forsvundet. Et godt stykke op i 1960-erne lignede miljшet og det sociale liv pе Mшn stadig det, man kan opleve i de gamle Morten Korch-film. I dag ligger nжsten alle dem, der var med til denne fest, begravet ved Fanefjord Kirke.

Min stolte morfar med sin fшrste, splinternye bil (en Ford Prefect) ved toldvagtmesterboligen i Hеrbшlle pе det vestlige Mшn i starten af 50-erne.

Mormor og morfar var meget selskabelige. De blev konstant inviteret til runde fшdselsdage, sшlvbryllupper og lignende pе de omkringliggende gеrde, og morfar var jжvnligt til kortspil med vennerne. Nеr jeg boede pе Mшn, blev jeg altid taget med ud til selskaberne, hvor jeg i de sene timer blev lagt pе en sofa for at sove. Ind imellem vеgnede jeg op til lyden af dжmpede stemmer og kortspil i en sky af tobaksrшg. Jeg fшlte det som om morfar kendte alle Vestmшns beboere. I hvert fald hilste han pе alle, han mшdte, nеr jeg var sammen med ham i bilen ude pе de smе veje. Og jeg tror han fшlte sig som lidt af en konge i kraft af sin status som toldvagtmester blandt egnens bшnder og fiskere. Han var en begavet mand, som kunne have drevet det vidt, hvis han havde fеet en uddannelse. Prжsten i Fanefjord Kirke i 40 еr, Pastor Helge Buus, var hans nжre ven, som tit besшgte os. Dette venskab varede lige til det sidste, og det var Buus, som bisatte ham, da han dшde i 1973. Morfar var desuden medlem af sognerеdet i Fanefjord i en periode, og han havde en stor del af жren for, at Hеrbшlle Havn blev bygget (den еbnede i april 1958), sе de lokale fiskere kunne losse deres fangst nжr deres bopжl i stedet for at sejle helt til Stubbekшbing.

Juleaften i Hеrbшlle

I 1950-erne og 60-erne holdt vi nжsten altid juleaftenerne i toldvagtmesterboligen i Hеrbшlle pе Mшn, og de vil for mig altid vжre indbegrebet af julen. Det var altid de samme, der var til stede: Min mor og far (indtil hans dшd i 1960), min mormor og morfar og min morbror. Husets mure bestod af ren cement uden isolering, sе det kunne vжre svжrt at varme op om vinteren. Derfor blev nogle af stuerne lukket af og henlе i isnende kulde. Men juleaften blev alle rummene varmet op, godt hjulpet af de mange stearinlys. Gеsen, som lang tid i forvejen var udpeget pе en af gеrdene, blev sat i ovnen om eftermiddagen, og sе kшrte hele familien til gudstjeneste i Fanefjord Kirke. Kirken var stuvende fuld, mens pastor Buus' sжrprжgede stemme gjaldede ud i rummet mellem hvжlvingerne og kalkmalerierne. Alle, der forlod kirken efter gudstjenesten, fik en hеndtryk af Buus og et "Gud velsigne Dem" med pе vejen. Hans velsignelse gav genlyd i kirken, og pе afstand lшd den som luften, der bliver lukket ud af et cykeldжk i gentagne ryk.

Resten af aftenens forlшb lignede enhver anden dansk juleaften, og den var noget, vi alle sammen sе frem til med glжde. Men for mit eget vedkommende var gaverne naturligvis aftenens vigtigste begivenhed!

Morfars kabaler

Nеr jeg kigger pе noget af det, mange pensionister bruger timer og halve dage pе, og som tilsyneladende giver dem bеde livskvalitet og sindsro, kan jeg en gang imellem blive lidt misundelig. Det handler om helt ukomplicerede beskжftigelser, som pе ingen mеde er fordummende, men efter min mening er ensformige og i lжngden kedelige. Min morfar praktiserede dem i adskillige еr nжsten pе fuld tid nede ved Hеrbшlle pе Vestmшn, isжr, da han gik pе pension som toldvagtmester, men hvad det angеr, har han ikke givet noget DNA videre til mig .

Morfar lжste nжsten ingen bшger, men han sled det ene kortspil op efter det andet med sine kabaler, og hvis der dengang fandtes mesterskaber i kryds og tvжrs-opgaver, ville han uden tvivl have scoret hшjt. Ikke sеdan at forstе, at min morfar var ubegavet. Slet ikke! Han var en en klog og velbegavet mand, som kunne have drevet det vidt, hvis han havde fеet en uddannelse. Han sad i det lokale sognerеd i en еrrжkke, og en af hans nжre venner var Pastor Helge Buus, som var sogneprжst i Fanefjord Kirke i 40 еr.

Der var en vis symbiose mellem min farmor og min morfar. Farmor drev en bridgeklub i sin store lejlighed pе Brandes Alle pе Frederiksberg og havde derfor i sagens natur et stort forbrug af spillekort, men i hendes velrenommerede klub var der grжnser for, hvor slidte kortene mеtte vжre. Sе nеr kortenes udlшbsdato var nеet, blev de sendt til Mшn, hvor de blev genbrugt pе nжsten fuld tid dels til kabaler, dels til imponerende korthuse, som jeg efterhеnden blev rigtig god til at konstruere.

Men som sagt: Jeg kan godt ind imellem blive misundelig pе min morfar og de mange andre, som kan bruge sе meget kvalitetstid pе kabaler, kryds og tvжrs, sodoku og lignende. For der er stadig rigtig mange, som bruger rigtig mange timer pе det og slapper rigtig meget af ved det. En af fordelene er, at man fеr mulighed for at lukke alle andre tanker ude for en stund for at koncentrere sig om helt simple opgaver, som intet har med fшlelser og hverdagens problemer at gшre.

Min fшrste udlandsrejse i sommeren 1959

Fra Ventimiglia i sommeren 1959.Foto: Oda Pontoppidan.

Udover de ”еbne huse” for familien pе Brandes Alle viste min farmors gavmildhed sig ogsе pе andre mеder. I sommeren 1959 forжrede hun mine forжldre og mig en rejse med tog til Ventimiglia ved den italienske riviera, hvor hun selv var med. Det blev min allerfшrste udlandsrejse, hvis man ser bort fra korte svipture til Helsingborg og Landskrona med mine forжldre. Men for det fшrste varede disse ture kun nogle fе timer, og for det andet husker jeg dem kun som triste sшndagsoplevelser i 1950-erne, hvor vi spadserede op og ned ad hovedgaden i de weekend-lukkede svenske byer og drak kaffe pе sшvnige konditorier. Sе var det trods alt langt mere spжndende at besшge Bornholm nogle еr forinden, selv om denne pragtfulde ш lе inden for Danmarks grжnser.

Sе det var unжgtelig lidt af et kvantespring at rejse til Italien. Jeg glжdede mig som et barn, hvad jeg jo ogsе var dengang (jeg er fшdt i 1947). Sе meget, at jeg brжkkede mig i toilettet pе afrejsedagen, sе taxaen til Hovedbanegеrden mеtte vente. Jeg havde fеet fortalt fantastiske historier om bjerge, sovevogne, tunneller, varmt klima, eksotiske planter og andet godt til stimulering af fantasien og rejselysten. Dengang var der langt mere eventyr over en togrejse end i dag, ogsе i Danmark. I 50-erne var toget den altdominerende transportform nеr man skulle ud og rejse, og i det hele taget var der langt mere eventyr over en togrejse end i dag, ogsе i Danmark. Jernbaner var noget, man kunne hшre, fшle og lugte i langt hшjere grad end i nutidens syntetiske metalhylstre. Dengang var det helt almindeligt med direkte, gennemkшrende togvogne fra Kшbenhavns Hovedbanegеrd til bеde Шstrig, Italien, og Paris, ja selv Moskva kunne nеs pе et par dшgn med direkte sovevogn fra Kшbenhavn. En stor luksus i forhold til i dag, hvor man skal skifte tog flere gange bare for at komme til Italien. Og forstе det eller ej, men jeg synes det er en forringelse af togoplevelsen, at skinnerne i dag er svejset sammen pе langt de fleste strжkninger i Europa! Fшr fik man en fornemmelse af bevжgelse og fart, nеr man kшrte med tog. Den rytmiske lyd pе skinnerne gik йn i blodet og blev lagret som en behagelig baggrundsstшj i ens rejseminder. Den taktfaste lyd gav jernbanen en personlighed og identitet, som den ikke har i dag.

Skandinavien-Italien-ekspressen med vores sovevogn afgik ved 9-tiden om morgenen fra Kшbenhavns Hovedbanegеrd og kшrte fшrst gennem det danske sommerland til Gedser. Pе det tidspunkt var de nye MY-lokomotiver netop sat i drift som aflшsere for de gamle damplokomotiver, og selv om de stшjede og forurenede ad helvede til, sе var de dengang et af flagskibene for teknikkens nye landvindinger. MY-lokomotiverne kom i шvrigt til at kшre i over 40 еr pе De Danske Statsbaner, selv om de pе deres жldre dage fшrte en tilbagetrukket pensionisttilvжrelse pе lokalbaner eller som godstog. Men dengang var de et symbol pе et Danmark pе vej mod bedre tider.

Fra Gedser gik det videre med fжrgen til Grossenbrode – en gammel havn, som i dag ligger tжt pе det sted, hvor man nеr det tyske fastland fra Femern-broen. Derfra til Hamborg med et af de store, tyske damplokomotiver, som trods den жldgamle teknik kunne nе op pе imponerende hastigheder. Hvis man som mig er jernbaneenthusiast, sе er det at kшre med et damplokomotiv den ultimative togoplevelse! Ingen maskine kan som disse matche fornemmelsen af kraft og energi, og de, der йn gang har kшrt med et damptog, vil for altid lжnges tilbage! I danmark forsvandt damplokomotiverne stille og roligt i lшbet af 1960-erne i takt med samfundets modernisering. 10 еr senere, i forеret 1969, rejste jeg til Indien over land langs "The Hippie Trail", og her oplevede jeg et fascinerende deja-vъ med hensyn til damplokomotiver, fordi disse dengang stadig var den altdominerende transportform pе det indiske jernbanenet. Togrejserne i Indien stеr i dag for mig stadig som noget spжndende og eventyrligt, og jeg vil aldrig glemme lyden af den evindelige flшjten fra de gigantiske, indiske damptog.

Fra Hamborg gik det videre mod syd gennem det store, nattemшrke Tyskland. Som debutant i udlandsrejser var det eventyrligt at vеgne op flere gange om natten til lyden af hшjttalere fra stationerne i de store tyske byer. Nеr man overnatter i en liggevogn eller en sovevogn og er pе vej, fшler man sig fuldstжndig isoleret fra resten af verden pе en behagelig mеde. Den dag i dag synes jeg stadig, at det er ganske sжrlig oplevelse at sove i et tog om natten med bevidstheden om de spжndende oplevelser, der venter forude.

Tidigt nжste morgen nеede vi til Basel og kшrte videre ned gennem Schweiz. Jeg havde aldrig fшr set bjerge i virkeligheden, og pludselig var de der i fuld stшrrelse uden for togvinduet. De magiske udsigter op til sneen og den tavse gletsjerverden, turen gennem de kilometerlange tunneller, de brusende floder og vandfald, de halsbrжkkende jernbanebroer, de store elektriske lokomotiver, som elegant trak de meget lange togstammer gennem landskabet. Den lange Sankt Goddhard-tunnel pе 15 kilometer, som klimatisk set var skillelinien mellem Nord -og Sydeuropa. Regn og kшlighed pе den ene side og sol og varme ved udgangen af tunnellen. Det hele var bare fantastisk.

Mit allerfшrste indtryk af Italien, da vi havde passeret grжnsen, var det blжndende sollys og den kraftige, fugtige varme, der slog йn i mшde, blandet med en gennemtrжngende lugt af hvidlшg og mшlkugler! Efter bjergene dukkede Posletten op som en diametral modsжtning, med et landskab sе fladt som et stuegulv. Og efter Genova kom rivieraen ved Middelhavet. Flotte udsigter, smukke byer med mange gamle huse, et utal af tunneller og et imponerende og bjergrigt bagland med et pragtfuldt klima.


Mine forжldre og min farmor i Ventimiglia i Norditalien i sommeren 1959.
Fra venstre: Thomas Hove Pontoppidan, Oda Pontoppidan, Ella Rondahl
.

Vi boede i cirka 3 uger hos en privat familie i Ventimiglia og tog pе udflugter herfra. Til San Remo, Menton, Nice og det smukke, bjergrige bagland. Penge havde vi ikke ret mange af, sе det blev noget med at at smшre en madpakke, som vi spiste i lшbet af dagen, men det blev udflugterne bestemt ikke ringere af. I slutningen af 1950-erne var Italien oplevelsesmжssigt og prismжssigt pе linje med tredjeverdenslande i dag. Der var meget eksotisk og fremmedartet, men der var ogsе meget жgte fattigdom. F.eks. var der i den gamle bydel i Ventimiglia et ludfattigt slum-omrеde, der mindede om det, man i dag kan finde i udkanten af de store byer i Fjernшsten og Sydшstasien. I dag er Europa blevet langt mere ens og harmoniseret, isжr efter dannelsen af EU, og man skal rejse meget lжngere vжk for at opleve noget, der er lige sе fremmedartet som dengang. Det er nok en del af forklaringen pе, hvorfor interrail-kulturen i Europa er pе vej ud hos de unge backpackere. En anden forklaring er, at flybilletter i dag er blevet langt billigere end de var fшr, sе mange flere har fеet rеd til at rejse meget lжngere vжk.

Turen var en enorm oplevelse, isжr togrejsen, som for mig nok var et af dens hшjdepunkter. Siden kom jeg til at rejse med tog til Sydeuropa adskillige gange, isжr pе vej ned til sommerlige vandreture i Alperne, hvor jeg har vandret i hundredevis af kilometer gennem еrene i bеde Frankrig, Schweiz, Italien og Шstrig. Fra min fшrste udlandsrejse i 1959 gik der dog 3 еr fшr jeg igen fik mulighed for at tage til udlandet, og det blev samtidig min allerfшrste flyvetur. Her kom jeg for fшrste gang i nжrkontakt med den hшjalpine natur. Vi flшj fra Kшbenhavn til Milano og tilbragte 14 dage i Italien og Schweiz, herunder 1 uge i den lille bjergby Macugnaga i Norditalien, tжt pе Monte Rosa-massivet. Efter den tur blev rejser og isжr vandreture i hшje bjerge en uundvжrlig livsform, som kom til at prжge mig resten af livet. Det har jeg skrevet masser af artikler om pе andre dele af min hjemmeside.

Tilbageblik

Jeg er i dag pensionist og har derfor fеet mere tid til at tжnke tilbage pе min barndom i 50-erne. Noget af det, der forbavser mig pе mine жldre dage er, hvor klart min familie og mine bekendte fra dengang stеr i erindringen og hvor meget, jeg tжnker pе dem. Det er nok en af grundene til, at jeg har skrevet dette essay.

Jeg er enebarn, og bortset fra min datter har jeg ingen familie tilbage. De ligger alle sammen pе kirkegеrden, og dem, der lever endnu udover min datter har jeg ingen kontakt med. Sе mit sociale netvжrk betyder rigtig meget for mig. Langt de fleste med store familier siger, at familien betyder alt for dem. Som min ekskжrestes datter med mange sшskende og egne bшrn engang skrev til mig i en mail: ”Venner kommer og gеr, familien bestеr”. Jeg vil - med afsжt i min egen situation - vende citatet om, sе MIT mantra er: ”Man kan vжlge sine venner, men man kan ikke vжlge sin familie”.

Alligevel fшler jeg, at min afdшde familie har betydet utrolig meget for mig og min opvжkst. De dukker konstant op i mine natlige drшmme, og der gеr ikke en dag uden, at jeg tжnker pе mine forжldre eller mine bedsteforжldre. De har uvжgerligt prжget mig pе godt og ondt (heldigvis mest pе det gode), men alligevel er det mжrkeligt, at de sе mange еr efter stadig fylder sе meget i min bevidsthed. Jeg lytter en gang imellem til gamle bеndoptagelser fra min barndom og ungdom, hvor familien er samlet. Pе juleaftener og under almindelige samtaler pе Mшn i 1960-erne og 70-erne. Det er en meget mжrkelig oplevelse, og jeg stiller tit mig selv det samme spшrgsmеl som den aldrende Tony i Thomas Manns klassiske roman ”Huset Buddenbrook”, hvor hun som gammel tжnker tilbage pе sit liv: Hvor blev de alle sammen af?

”… Men det var hverdagene der bed, og dem var der flest af. Kun langsomt afslшrede et svagt dжmringslys, at noget nyt og mere tiltrжkkende var under opsejling, mens еrtiet nжrmede sig sin afslutning. Hvis nogen havde forestillet sig, at det kom til at gе sе stжrkt som det gjorde med forandringen, ville man have indrulleret dem blandt fantasterne. Ud fra den betragtning kan man nжrmest anse halvtredserne som en idyl, man med eller mod sin vilje fшler sig tiltrukket af. Under alle omstжndigheder var der mere stille dengang og afgjort mere beskedent, fordi fordringerne og forventningerne var mindre og selvglжden pе et niveau, hvor den var til at have med at gшre. I hvert fald i Danmark.”

”Historien skrives altid af eftertiden, og man skal passe pе at skrive den, som om man allerede i 1950-erne vidste, hvad 1960-erne ville bringe. Til sammenligning: I dag kan det godt lade sig gшre at skrive 1980-ernes historie som historien om alle de smе begivenheder og udviklinger, der fшrte til Murens fald den 9. november 1989 om aftenen, da man kl. 21.20 begyndte at lukke de fшrste gennem afspжrringerne ved Bornholmer Strasse. Men det kom жrlig talt som en stor overraskelse. Tilsvarende var gennembruddet i 1960-erne for modernismen i litteraturen og musiklivet, rock’n’roll i ungdomskulturen, avantgarden i billedkunsten, og ungdomsoprшret, der fik navn efter 1968, ikke noget, man kunne vide i 1950-erne. Bagefter kan vi godt skrive historien om alle de smе tegn, der helt klart fшrte i denne retning, men i samtiden var det langtfra givet, at det lige var dem, der havde fremtiden for sig.

Set i det lys mе 1950-erne opfattes som et еrti, hvor stemningen efterhеnden blev prжget af en lжngsel efter, at der skulle ske noget. Man vidste bare ikke hvad. Mеske kan man betegne det som en fremadrettet nostalgi, en lжngsel efter fremtiden. Denne opstemmede forventning blev tydeligere hen mod slutningen af еrtiet, hvor man pе mange omrеder kunne se, at noget nyt var pе vej. Omvendt stеr 1950-erne for eftertiden pе mange mеder som det sidste еrti, hvor det traditionelle Danmark eksisterede. Hvor der stadig var en generation af forfattere, der stod imod det nye og fшlte, at de reprжsenterede en ubrudt tradition og for manges vedkommende en autentisk forankring i en kultursammenhжng, der havde sit hjemsted uden for de store byer. Mеske prжges erindringen ogsе af Morten Korch-filmene, der blev vist i biograferne fra 1950. Den fшrste, ”De rшde heste”, blev set af over 2,3 millioner mennesker. Sе hvad mon det er, vi lжnges efter?”

Ovenstеende citater stammer fra bogen "1950'erne". Gads Forlag & Golden Days, 2012. 200 sider, rigt illustreret med fantastiske fotografier fra dette еrti.

Bogen giver vidt forskellige beskrivelser af 1950'erne. Halvdelen er skrevet af mennesker, der selv oplevede perioden, og den anden halvdel er skrevet af fagfolk, som ud fra hver deres udgangspunkt behandler nogle af de temaer, som var pе spil i 1950'erne.

                           

"Det hжnder, at jeg falder i staver, hvorfor ved jeg ikke, jeg falder bare i staver og svжver som rumhunden Laika uden at ane, hvor jeg skal hen. Jeg er ikke fшdt sеdan, det er noget, der er kommet med alderen. Bedst som jeg sidder og terper tyske verber, mister jeg jordforbindelsen, og under et foredrag i Botanisk Have om tomatens historie steg jeg til vejrs og drev hen over Peblingesшen. Det er noget rod, nеr man kommer fra en familie, der ser det som en dyd, at man holder begge ben pе jorden. Jeg spekulerer pе, hvad Laika mon tжnkte, da han fшrste gang sе solen for enden af universet, og gad vide, om den slags gшr indtryk pе et russisk gadekryds? Det fеr vi aldrig opklaret, og Laika vil nok ende sine dage i det store tomme univers uden at ane, hvad det hele gik ud pе. Min mor siger, at det kun er kommunister, som kan finde pе at sende en lille hund op i en sputnik, men min far holder fast i, at det er i verdensrummet, vi skal finde svaret pе livets store spшrgsmеl. Jeg spшrger ham, hvad livets store spшrgsmеl er, og han fortжller mig, at det klжder bшrn at tie, nеr de voksne taler."

Kilde: Uddrag af essay af forfatteren Bjarne Reuter fra bogen "Min barndom i 50'erne" (Lindhardt og Ringhof 2015). Bogen indeholder essays fra 12 kendte personer, som har vжret bшrn i dette еrti.

                                                                     

"Inden dette еrhundredes slutning vil atomenergien forsyne bеde vore hjem og fabrikker med varme og lys. En skшnne dag vil man ved hjжlp af atomkraften begynde at udvide havets rigdomme. Sе vil guld, sшlv og platin forekomme i en sеdan overflod, at man kan benytte disse metaller til rustfri ledninger og beholdere, og rent ferskvand vil forvandle jordens golde шrkener til frugtbar jord."

Flyvemaskiner vil blive udstyret med atommotorer, forklarede han videre. Et atomdrevet fly vil vжre i stand til at holde trit med solen. Det starter fra London ved middagstid og ankommer til New York ved middagstid, hvorved pе en mеde selve tidsbegrebet elimineres. Atomenergien vil befri byernes gader og lufthavne fra sne og tеge, og det vil blive muligt at garantere vejret lang tid fremover. Frugt og grшntsager vil modnes ved atomlys i stedet for solskin.

Uddrag af artiklen "Var det nшdvendigt at kaste atombomben?" i Det Bedste (Reader's Digest), oktober 1959. Det er Pearl S. Buck, der har skrevet artiklen, og den, der udtaler sig, er nobelpristageren, fysikeren dr. Arthur Compton.

Det Bedste er et amerikansk tidsskrift, der isжr var meget populжrt i 1950-erne. Det var dengang et typisk udtryk for den kolde krigs kommunistforskrжkkelse i USA. Isжr i 1950-erne var bladets holdninger stжrkt antikommunistiske, hvilket tydeligt skinner igennem i mange af dets artikler.

                                                                     


Klik HER, hvis du vil se min hoved-hjemmeside med blandt andet spжndende links til rejser og trekking

Hvis du har nogen kommentarer eller spшrgsmеl, sе send en mail til




Selfie Tessie Santiago nudes (16 pics) Sexy, Snapchat, panties
Selfie Tessie Santiago naked (13 foto) Fappening, 2017, underwear
Selfie Tessie Santiago naked (27 foto) Sexy, Instagram, panties
Selfie Tessie Santiago naked (36 pics) Bikini, 2017, butt
Selfie Tessie Santiago nude (72 foto) Topless, iCloud, in bikini
Selfie Tessie Santiago nude (21 pictures) Cleavage, Snapchat, bra
Selfie Tessie Santiago nude (89 fotos) Sexy, Snapchat, cleavage
Selfie Tessie Santiago nudes (28 pics) Selfie, Twitter, legs
Selfie Tessie Santiago nudes (24 photos) Fappening, Facebook, braless
Selfie Tessie Santiago nudes (36 foto) Paparazzi, YouTube, bra
Selfie Tessie Santiago naked (97 pictures) Fappening, Facebook, in bikini
Selfie Tessie Santiago nude (98 fotos) Hot, Facebook, cleavage

Selfie Tessie Santiago naked (59 fotos) Sideboobs, Instagram, legs

Selfie Tessie Santiago nude (52 photos) Paparazzi, Twitter, braless

Selfie Tessie Santiago nude (28 pics) Porno, iCloud, cameltoe
Selfie Tessie Santiago naked (49 photos) Gallery, Snapchat, butt
Selfie Tessie Santiago nude (12 images) Sideboobs, Facebook, underwear
Selfie Tessie Santiago nude (64 photos) Gallery, Facebook, butt

 

2019 punchaceleb.com | Sitemap